Hvem er jeg?

Asgerbo-2

Jeg er uddannet indenfor ernæring, sexologi og massage – og arbejder med at forbinde krop, sind og seksualitet. Mit udgangspunkt er sensualitetsmassage som redskab, men der kan være tilfælde, hvor samtale alene giver mest mening for dig, eller at du bare har behov for massage. I begge tilfælde er min tilgang præget af en både holistisk tilgang og fordomsfri tankegang. Det betyder, at jeg inddrager de metoder og redskaber der har en effekt – hvad enten det er elementer fra yoga og Tao, over til de mere spirituelle aspekter af krop og sjæl.

Det er min overbevisning, at vores krop rummer mange af de svar og løsninger vi søger – vi lytter bare ikke efter. Lige meget hvordan din krop ser ud eller fungerer, har den brug for ører der lytter, øjne der ser og hænder der rør.

Hvad kan du forvente af mig?

  • At jeg skaber et fortroligt og tillidsfuldt rum – både under samtalen og under massagen
  • At jeg er fuldt tilstede og lytter til dig og din krop
  • At jeg giver dig opmærksomhed, kærlighed og nærvær
  • At jeg skubber blidt til dig, hvis jeg mærker du har brug for det og passer på dig, når du er sårbar.
  • At jeg udfordrer dine blokeringer, men respekterer dine grænser.
  • At jeg arbejder holistisk, spirituelt og intuitivt og trækker på viden fra både teori og praksis.

Hvad kan du også bruge mig til?

Ud over sensualitetsmasssagen, tilbyder jeg også

  • Sexologisk rådgivning
  • Kvinde, kend din mand arrangementer
  • Undervisning i mandens seksualitet
  • Undervisning i seksualitet og særlige udfordringer
  • Seksualvejledning – og oplæring

… Og så lidt ordinære facts

  • Jeg underviser på Joan Ørting Skole og på Master i Sexologi på Ålborg Universitet.
  • Jeg er medlem af Sexologiforeningen, Seksualvejlederforeningen samt Faglig Netværk for seksuel Sundhed.
  • I Handisex.dk kæmper jeg for de mennesker, hvis kroppe er særligt udfordret og ikke passer ind i de stereotype glansbilleder – og netop derfor særligt har brug for positive selvbilleder og kropskærlighed.